Så var det, Rasmus så lige på mig og sagde, at vi skulle danse. Ham og mig, altså. Alene. Det ville have været lettere, hvis flere drenge var med. Men han mente, at det kun skulle være os to. Jeg blev genert og begyndte at grine. Og først ville jeg ikke.
»Nej, for helvede, Rasmus .« mumlede jeg og mærkede, at jeg blev rød i hovedet. Jeg ved ikke hvorfor. Men det var ligesom for meget.
»Hvad?« Rasmus så lidt forvirret på mig. »Hvorfor ikke? Lugter jeg, eller hvad?«
...
Det så sejt ud, når Rasmus dansede. Han er vist vant til det, tænkte jeg. Måske havde han gået til hiphop eller sådan noget. Line ville danse med, men Rasmus skubbede hende væk med et grin.
Jeg vænnede mig snart til det. Det var fedt at danse med ham. Jeg kunne godt lide ham. Rigtig meget! Nu mærkede jeg for første gang hvor meget.
Den følelse blev jeg vildt bange for...
