"Ørnens rede" er historien om en familie, der lever i et gammelt hus på en klippeskrænt. Men huset og området bærer på en skjult ondskab... "Når jeg sidder her og skriver og natten ligger kulsort over og omkring Ørnenes rede kan en lille flig af ængstelse pludselig melde sig. Det er da ikke sådan, at jeg er bange for at bo helt alene uden en eneste nabo i miles omkreds og på randen af en afgrund - for jeg er ikke alene på ejendommen. Aldrig nogen sinde helt alene... Alligevel kan ængstelsen melde sig. Den kommer i ryk og er ikke på nogen måde afstedkommet af ting ude fra. Det lover jeg jer for. Jeg er som alle de andre i klanen, vi er eet med alt levende i og omkring Ørnenes rede, hestene fårene, fuglene, vaskebjørnene som lever i afgrundens jungledyb, hjortene som kommer springende fra skovene og engene under Ørnenes rede og prærieulven som i månelyse nætter kan stille sig på min mors grav og hyle eller rettere synge mod det kolde rene lys af en måne."Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte. Karen Aaby var en torn i øjet på den tyske værnemagt under 2. verdenskrig, og Gestapo endte med at sprænge hendes hus 'Kissum bakke' i luften. Heldigvis var ingen hjemme og huset blev genopbygget efter krigen. I 1946 skildrede Karen Aabye flere danske skæbner, der flygtede til Sverige i løbet af krigen.
