OdysséenHomerOdysséen er fortællingen om en helt på rejse, men det er også fortællingen om menneskets kamp for at overleve gennem kløgt, håndværk og forestillingsevne – om evnen til at bygge fartøjer, skabe historier og tænke længere frem end horisonten.
På vej hjem fra krigen i Troja krydser Odysseus et hav fuldt af storme, guder, uhyrer og mennesker, der har glemt respekten for både naturen og hinanden.
I Otto Gelsteds smukke og jordnære prosagendigtning i romanform fremstår Homers klassiker som en levende beretning om havet som både forbindelse og afgrund. Her bliver mødet med kykloper, sirener og guddommelige kræfter også et spejl på menneskets egen blindhed, overmod og længsel efter magt. Odysseus overlever ikke, fordi han er stærkest, men fordi han forstår værdien af list, erfaring og fortællingens kraft.
Tusinder af år efter sin tilblivelse taler Odysséen stadig direkte til os og ind i vores tid: en verden præget af teknologisk fremdrift, rastløshed og mennesker, der risikerer at miste forbindelsen til naturen, historien og hinanden. Og midt i stormene står spørgsmålet tilbage: Hvad sker der med et samfund, der glemmer at lytte til fortidens fortællinger?
Homer var den legendariske græske digter, som traditionelt regnes for forfatteren til både Iliaden og Odysséen. Han menes at have levet omkring det 8. århundrede f.Kr., sandsynligvis i det joniske område ved Lilleasiens kyst. Der vides meget lidt med sikkerhed om Homers liv, og mange forskere diskuterer stadig, om han var én historisk person eller navnet på en længere mundtlig fortælletradition. Med fortællinger om krig, hjemve, guder og menneskelig skæbne fik Homer enorm betydning for græsk kultur og senere europæisk litteratur, filosofi og historieskrivning. Værkerne læses stadig som grundfortællinger om menneskets forhold til magt, ære, længsel og overlevelse.
