Planen om at blive selvstændig isenkræmmer med egen forretning må opgives. Flere års kamp med alvorlig psykisk sygdom som rygsæk gør til sidst at plan b – Blot at have et job indenfor branchen – også må droppes. OCD-drengens tabu er en selvbiografi, hvor Carsten Stoemann Rasmussen åbner op for sit indre kaos. Han inviterer læseren ind i sit sind, hvor angstlidelsen OCD har drænet og plaget ham i en grad, så han til sidst kollapser. En dyb, livstruende depression samt tvangstanker så mørke og bizarre, at Carsten selv synes, han fortjener at dø, er resultatet af en ulige kamp for at undertrykke og skjule sygdommen. På bunden af dybet møder vi en person, som har overbevist sig selv om, at han er et forfærdeligt menneske. Viljestyrke, professionel hjælp og støtte fra sine nærmeste gør imidlertid, at Carsten langsomt bevæger sig op til overfladen igen. Carsten er ikke et forfærdeligt menneske. Han lider af OCD.
Uddrag af bogen En aften hvor jeg er kørt hjem til mig selv, fylder den psykiske smerte så meget, at jeg tager en køkkenkniv og sætter mig ud på badeværelset under bruseren. Jeg ryster i hele kroppen. Tårerne triller ned ad kinderne. Det giver ikke mening at leve mere. Jeg magter ikke det her liv mere. Jeg kan ikke leve med den forfærdelige sandhed, at jeg er pædofil. Efter nogle minutter skærer jeg mig med kniven i den ene overarm. Den fysiske smerte flytter mit fokus: “Jeg kan ikke være det bekendt. Mor og far kan ikke komme og finde mig liggende her. Jeg bliver nødt til at kæmpe videre. Jeg må leve videre for deres skyld.”
Om forfatteren Carsten Stoemann Rasmussen er en venlig, høflig og glad person. Han er vellidt af kunderne i Kop & kande, hvor han arbejder. Indenunder denne facade findes imidlertid et menneske, som det meste af sit liv har været plaget af indre dæmoner, der har frataget ham al livskvalitet og selvværd.
