I Rom står der 13 ægyptiske obelisker. De fleste har tre historier at fortælle: om deres fortid i faraonernes Ægypten, om deres genanvendelse i det gamle Rom og om deres nye liv i pavernes Rom. Fælles for dem er, at de har været anvendt med propaganda for øje.
I Ægypten var obeliskerne viet til solguden, samtidig med at de promoverede den farao, der fik dem brudt og rejst i templerne. I det gamle Rom blev de sat i en ganske anden sammenhæng, ofte i forbindelse med et circus. Efter Konstantin den Store blev de med et kors på toppen konverteret til kristne symboler. De invaderende gotere gøres ansvarlige for at omstyrte dem, og med tiden blev de gemt og glemt under metervis af mudder.
Den eneste obelisk, der blev stående, var den, der stod ved den gamle Peterskirke. Det var paverne, der begyndte at interessere sig for de andre forsvundne obelisker, og især i det 16. og det 18. årh. blev mange af de store rejst i forbindelse med de pavelige paladser.
Bogen er velegnet til at tage med på obeliskjagt i Rom. Alle hieroglyffer og latinske dedikationstekster er oversat, og et kort viser obeliskernes nuværende eller tidligere placering.
