Nyt lys - over 1800-tallets danske maleri

Den enestående eksplosion af kunstnerisk energi, der fandt sted i Danmark mellem 1790 og 1910 har ikke mange sidestykker. I løbet af tre generationer efter grundlæggelsen af Det Kgl. Danske Kunstakademi udviklede danske malere en national kunstskole, der kunne stå mål med tilsvarende kunstcentre i Frankrig, Tyskland og Storbritannien. De mange fremragende arbejder skabt af blandt andre Nicolai Abildgaard, Jens Juel, C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer og Vilhelm Hammershøi afspejler på enestående og overbevisende måde de vigtigste stilistiske tendenser i den europæiske kunst i 1800-tallet, herunder klassicismen, romantikken, impressionismen og symbolismen.

Årene mellem 1810 og 1850, som fulgte efter en neoklassicistisk opblomstring på akademiet, blev senere kaldt Danmarks guldalder. Stort set afgrænset af napoleonskrigene og den politiske uro i hele Europa i 1848 så den første halvdel af 1800-tallet fremkomsten af en generation af kunstnere, som var uddannet i Danmark, men som også havde studeret i Rom og vendte hjem for at male Danmarks landskaber og monumenter. I den anden halvdel af århundredet mødtes danske kunstnere på Skagen, og i nye avantgardeinstitutioner i København mødtes de moderne malere og den nye malerkunst, som nåede til landet fra Paris og andre steder, mens kunstnerne fortsatte deres arbejde med temaet den danske identitet. Hen mod slutningen af århundredet kom de historisk bevidste arbejder af Vilhelm Hammershøi og andre til i stigende grad at afspejle det indadvendte i kunsten og at udtrykke de følelsesladede og af og til ironiske reaktioner på dansk kulturhistorie og topografi.

De senere år har udstillinger af dansk guldalderkunst og »genopdagelsen« af Vilhelm Hammershøi skabt en voksende interesse for 1800-tallets danske malerkunst. Bogen giver med sine mere end 200 gengivelser af danske nøgleværker et samlende overblik over malerkunsten i 1800-tallet.