Notarius Publicus

Mange retshistorikere har gennem de sidste 100 år beskæftiget sig med "retslig reception", dvs. at de har set på, hvordan ude fra kommende retsprincipper kan supplere eller erstatte lokal ret. Det problem retshistorikerne især har ønsket at forklare har været, hvordan romersk og kirkelig ret har kunnet danne grundlag for en egentlig fælles europæisk ret. Bogen bidrager til denne forklaring ved at pege på og belyse notarernes funktion, som bestod i at udforme og bekræfte dokumenter med den virkning, at de fik beviskraft i retssager for verdslige og gejstlige domstole i middelalderen og siden.
Ars notariae, notarkunsten, har ikke tidligere været behandlet i en samlet og sammenlignende fremstilling, hvor også danske forhold indgår. Det viser sig, at notarernes rolle i det danske materiale falder nøje ind i det europæiske mønster.