Norske Stjerner

dette virvar, sådan åbner Rasmus Halling Nielsen sine norske stjerner op og lader sætning for sætning sproget forskyde sig ind i andre sprog, bryde sammen, samle sig igen, forskyde sig, forandre sig, forvandle sig. 
Det er som om sætningernes måde at forskyde sig sætter en særlig ensom tone i verden, en tone, der prøver at tale klart fra dette virvar som virrer side efter side, som søger side efter side efter en sætning, der klinger og klynger sig ind i ens sind. Det er både grimt og mærkeligt og pludseligt uden omsvøb skønt.