Nogle får sommerfugle i maven, andre får flagermus

Nogle får sommerfugle i maven, andre får flagermusbehandler den kolde ondskab i naturens grænseoverskridende karakter i en særdeles ængstelig eksistens, hvor en moralsk fattig datingkultur legitimerer overfladiske og hensynsløse relationer. Digtene kredser tilmed om ensomheden i at skulle definere kærligheden, og hvad det vil sige at elske, på ny. Om løsrivelsen fra tidligere generationers arrangerede ægteskabstraditioner. Om opgøret med de egenrådige patriarkalske mænd i vores samfund, der ikke respekterer kvinders grænser. Det er i spændingsfeltet mellem det grænseoverskridende begær og den stædige tro på kærligheden, at Nilgün Erdem bruger sine digte til at nærme sig, hvad der sker i unge kvindesind, når tosomhedens tidligste minde var grænsesøgende ond og aldrig blev ment i kærlighed.Uddrag af bogen Der vokser en længsel i mig Den er lige så fremmed som jeg er i gæstelandet En længsel der vokser og kaster rod ud til de fjerneste af de fjerneste egne hvor kvinder dufter af mødre og mænd af forsørgelse ældre af uigenkaldelig visdom Børn af afbrændt græs I den kølige bjergluft vokser længslen sig hjemløs I evighedens diaspora -   råber jeg hans navn mellem bjergene som lytter nærværende og kaster ekkoer tilbage Fårehyrden hører mig fem bjergkæder henne og kigger op mod den glohede sol pakket ind i får         Om forfatterenNilgün Erdem (f. 1987) er dansk-kurder fra Vestegnen. Hun er uddannet folkeskolelærer og pædagogisk antropolog fra Aarhus Universitet. I 2017 udgav hun digtsamlingen Pudder og ph.d.er – feministiske digte fra mine tyvere, som handler om at navigere mellem to kulturer, om patriarkatet og fremmedhadet. I 2021 var hun med til at starte bevægelsen #deldinskam.