Denne særprægede roman rummer karakterudvikling på mange planer og for alle involverede. Men især for den fordrukne buddhist Richard, der er hovedpersonen. Den udspiller sig i to parallelle universer: den virkelige verden og en imaginær verden. Men hvilken er den virkelige og hvilken den imaginære? Et grundspørgsmål, der går gennem hele romanen, er: Hvem er man, når man har indset, at man ikke er sit ego? Hvad er ens sande natur? Indflydelsen fra indisk spiritualitet er tydelig gennem hele romanen. Især i den overraskende slutning, som ikke skal røbes her. Det er en sjov bog, med intellektuel humor på højt plan. Som Jan Esmanns tidligere bøger er den postpostmoderne – i sig selv et pudsigt begreb, men som ikke desto mindre har sin berettigelse her.
Uddrag af bogen ”Hjælp mig, hvem der end kan!” bad jeg stille. Ja, jeg sagde det vist endda højt et par gange. Jeg skammer mig ikke over det. Jeg græd også lidt. Jeg havde ondt. Ikke den lavfrekvente smerte, som når man slår sig, men den højfrekvente, der hører følelserne til. Smerte kommer i mange varianter. Selv smerte, som får én til at græde, har utallige varianter, og de kan ikke uden videre samles under ét, bare fordi man græder. Nogle mener, at al smerte kan samles under ét og kaldes ‘en smertekrop’, som de så fortrænger fra nuet og hævder kun eksisterer i enten fortiden eller fremtiden. Sådan noget vås. Smerte, af enhver variant, eksisterer kun i nuet. Ligesom lykke og lyksalighed.
Om forfatteren Jan Esmann (f. 1960) har mediteret, siden han var en ung teenager. Han er cand.mag. i moderne kultur og retorik fra Københavns Universitet med bachelor i litteraturvidenskab. Han er B.Sc. i malerikonservering fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er billedkunstner, meditationslærer og har et softwarefirma. Medlemskab af MENSA og ISPE.
