Niels Stensen og naturiagttagelsen

Af det 17. århundredes danske naturforskere huskes kun Niels Stensen (Steno) og Ole Rømer. Af de to er Stensen den kendteste. Hans navn dukker tit op i hverdagen. Der findes i København både en Niels Stensensvej, en Stenosgade, et Stenoapotek og et Steno Diabetes Center. I Aarhus hedder det videnskabshistoriske museum Stenomuseet.

Mange ved, at den katolske kirke har saligkåret Niels Stensen, et trin på vejen til at blive helgenkåret. Danske turister i Italien lægger undertiden vejen forbi kirken San Lorenzo i Firenze for at se hans sidste hvilested. Måske lægger de også en seddel på hans sarkofag med en bøn om hjælp. Medicinerne husker ham som en fremragende anatom, geologerne som en af deres fags grundlæggere og fysikerne som den første, der beskrev krystallerne matematisk.

Vi følger Niels Stensens forunderlige livsløb fra han i 1638 kom til verden i et velhavende københavnsk borgerhjem på hjørnet af Købmagergade og Klareboderne, til han dør i 1686 syg og fattig i den nordtyske by Schwerin. Uddannet i København rejste han i 1659 til udlandet og nåede på få år op til den absolutte top blandt tidens naturforskere. Men et religiøst sindelag førte til hans konversion til katolicismen. Siden blev han præsteviet. I 1677 blev han biskop og pavens repræsentant i Nordeuropa. Naturvidenskaben mistede herved et strålende navn, og den katolske kirke vandt måske en helgen.

Bogens forfatter, Carl Henrik Koch, er filosofi- og videnskabshistoriker. Han har skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Descartes og Søren Kierkegaard.