Niels Sørensen

Bogen fortæller om Niels Sørensen, der trods fattigdom, sygdom og anden
modgang markerede sig som én af Skiveegnens kulturpersonligheder i
starten af 1900-tallet. Han voksede op i små kår i Himmerland, men flyttede
i 1890 til Vestsalling. Efter en mislykket start som brugsuddeler i Lem
ernærede han sig resten af tilværelsen som træskohandler.

Det var en mand med mange interesser, der var kommet til Vestsalling. Især
den gamle landbokultur og oldtiden optog ham. Han indsamlede folkeminder, foretog arkæologiske udgravninger og opsporede gamle bondegårde. Niels Sørensen var dertil en glimrende skribent og skrev flere hundrede artikler, hvor han med begejstring dyrkede sine kæpheste. Sent i livet tog han fotografiet i brug for at fastholde den gamle landbokultur i billeder. Disse fotografier fik blivende betydning.

Endelig var han en ivrig afholdsagitator og en glødende deltager i den politiske debat. Ved flere lejligheder fandt Sørensens navn vej til landets aviser. Blandt andet i 1917, hvor han kom i åben strid med Danmarks absolut førende arkæolog, Nationalmuseets direktør Sophus Müller, om tolkningen af skåltegnene – de mest almindelige helleristningstegn. Müller havde helt uacceptabelt ´lånt´ Sørensens tolkning af tegnene. Sørensens venner, digteren Jeppe Aakjær og redaktør Carl Hansen, Skive, gik ind i sagen med brask og bram, så det gav genlyd landet rundt.

Kun få på Skiveegnen kender i dag Niels Sørensen, og endnu færre ved, at
han, om nogen, var hovedkraften ved oprettelsen af Skive Museum i 1910,
og tillige museets første leder. Det rettes der nu op på i forbindelse med
museets 100 års jubilæum.