Niels Bohr og komplementariteten

E-bogen om Bohr gennemgår hans forskning og liv såvel som den ejendommelige modstand hans erkendelsesfilosofi bød på i 1930’erne bl.a. fra den gren af den materialistisk filosofi som hed fysikalismen. Mange forstod ikke at komplementaritetssynspunktet løste kvantefysikkens spørgsmålet om elementarpartiklerne var partikel eller bølge ved at sige at de var begge dele. Hans korrespondensprincip fastslog at kvantefysikken måtte holde fast i korrespondensen med den klassiske fysiks virkelighed ved altid at redegøre for at alle undersøgelser skete med apparatur der fulgte årsagslovens fysik.
Bohr var genial i sin tænkning, men langsom i sine redegørelser, og det gav hans skriftlige værker et tungt præg.
Han havde mange diskussioner med Albert Einstein, som ikke accepterede komplementaritetssynspunktet, og da Einstein var hurtigere i tænkningen, var han i stand til at drille Niels Bohr med spindsfindige spørgsmål. Bohr var ikke særligt musikalsk eller humoristisk indstillet - og det bevirkede at han kunne blive meget ivrig i sine forsøg på at overbevise en skeptiker.
Bohr var ateist, men var åben over for såvel kunst som religion.