Neuropædagogik - mellem begejstring og kritik

Neurovidenskaben har gennem de sidste årtier vristet ny og spændende
viden fri omkring menneskehjernens funktion. Den stigende forståelse
og indsigt er værdifuld for udviklingen af mange fagområder, fx inden
for medicin, kirurgi, terapi, genoptræning samt det pædagogiske og læringsteoretiske område. Derfor er der i tiden en hjernebegejstring – og
med god grund. Men i udviklingen ligger samtidig en skjult fælde: Når
de store svar i stigende grad søges i menneskets hjerne, godt hjulpet på
vej af den billeddannende teknologi, kan den foruroligende konklusion
blive, at risikoen for, at psykiske fænomener reduceres til isolerede neurologiske forhold, øges. Dermed risikeres et tilbageskridt i forståelsen
af mennesket som et eksistentielt og socialt væsen, der også formes af
sin historie i en sociokulturel kontekst.