Netotjka Nezvanova

’Netotjka Nezvanova’ er historien om en fattig lille pige, der vokser op i skyggen af sin dominerende stedfar. Han betragter sig selv som et misforstået musikalsk geni, men er i det omgivende samfunds øjne en fordrukken døgenigt. Lille Netotjka er dybt fascineret, ja nærmest forelsket i sin stedfar og det udnytter han til at få lokket penge ud af hendes hårdtarbejdende mor. 
Hver gang hun passerer et bestemt hus på gaden, fantaserer hun om, at de aristokratiske beboere vil trække hende ud af fattigdommen. Og en dag går hendes drøm på næsten magisk vis i opfyldelse! Hun bliver indlemmet i familien og bedste veninder med husets datter. Men nu skal hun leve sit liv på helt nye vilkår, og hendes eneste hjælp er hendes sjæls renhed. Kræfter, hun ikke forstår, både i familien og inde i hende selv, river og flår i hende, så hun ikke længere ved, hvem hun er, eller hvem hun skal være. 
Romanen var den sidste, Dostojevskijs skrev, inden han i 1849 blev dømt til 10 års fangelejr og landflygtighed, og den eneste med en kvindelig hovedperson. Skildringen af den unge pige, der må så meget ondt igennem, har stærke romantiske træk, men giver også en forsmag på den psykologiske realisme, som Dostojevskij siden skulle udfolde i sine mere berømt romaner.
Romanen er oversat af Trine Søndergaard, mens lektor og Dostojevskij-forsker Tine Roesen har skrevet efterskrift.