NATO er, som det fremgår af denne bogs undertitel, en forsvarsalliance
og har som sådan et udelukkende defensivt sigte. Det, som de i dag 30
medlemslande på begge sider af Atlanterhavet har forpligtet sig til at forsvare,
er såvel deres fælles demokratiske værdigrundlag som deres samlede
territorier; NATO er i lige så høj grad en politisk organisation som en
militær. Siden tiden med den kolde krig, dengang det fælles forsvar var
den eneste opgave på dagsordenen – om end med détente, afspænding,
som et vigtigt supplement siden slutningen af 1960’erne – er NATO’s opgaver
både blevet mere omfattende og mere dybdegående.