Nakke Andelsmejeri

Opførelsen af danske mejerier fra slutningen af 1800’tallet og op til 1930’erne var nærmest eksplosiv, og må have været en kraftanstrengelse for samfundet på linje med bygningen af de danske middelalderkirker. Samt naturligvis, set i bakspejlet, en overordentlig givtig investering. Tilsvarende er rationaliseringen af mejeridriften også en utrolig markant udvikling fra 1.400 mejerier til et par håndfulde på bare 50 år.
Historien forsvinder, hvis den ikke bliver fortalt. Hvordan udviklingen af et landsogn, som Rørvig Kommune, har været afsæt og mellemstation for dagens noget anderledes, moderne samfund. Man kan i tilbageblik kan se historiske spor i stort og småt, erhvervsmæssigt og mentalt. Her er tilbageblikket valgt illustreret med landbrugets gyldne år fra 1870’erne og til 1950’erne, hvor sognets mejerier blev medvirkende til samfundets udvikling.
Bogen er et kik ind i menneskers levede liv i enkeltstående kapitler, hvor fortællinger om Mathilde og mejeribestyrer Otto Hansen, andelsmejeriets skiftende elever, mejerister, kedelpasser, bødker, husassist, bestyrelsesmedlemmer, kontrolassister, børn, udsalgsvogne, udsalgsbutik og kunder gennem erindringer, billeder, luftfotos, filmklip, annoncer, og sider fra protokoller beretter om det pulserende mejeri med offentlig badeanstalt. Udviklingen omkring ferie og mejeristforbundets sommerhuse, lokalsamfundets traditioner og legende børn.
Andelsmejeriet medførte ikke bare en stigende velstand i sognet; men andelsbevægelsen medvirkede også til sygdomsbekæmpelse, hvilket skabte sammenhold og et skub ind i fremtiden.
Nationaløkonomisk var andelsmejerierne sammen med andelssvineslagterierne en vigtig eksportfaktor gennem hele 1900-tallet. Internt i Danmark betød andelstanken en stabilisering af gårdmandsbrugene. For husmændene indebar den såvel en økonomisk som en statusmæssig gevinst, der lettede det mangeårige samarbejde i Folketinget mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
I beskrivelsen af mejeridriften på Rørvig Privatmejeri og Nakke Andelsmejeri sættes der fokus på de socialhistoriske beretninger frem for de tekniske detaljer. På grund af der ikke eksisterer billeder af Nakke Mejeris maskiner, bliver der på opfordring fra mejerist Børge Hansen anvendt fotos fra oplevelsescentret Nyvangs mejeris maskiner, der stammer fra Søstrup Mejeri syd for Holbæk.
Til sidst kommer jeg ind på, hvem der købte og boede på det nedlagte mejeri i Nakke, og da Civilforsvaret skulle sprænge den gamle mejeriskorsten.