Når mor har demens

Demens er de pårørendes sygdom. Det opdagede Henriette Ghorbani, da hendes mor Linda begyndte en 15 år lang vej ind i glemslen. Nu har Henriette skrevet den første danske erindringsbog om demensens indtog i en families liv:

»Endnu et besøg er slut. Jeg lukker stille døren bag mig til værelse 107, der har været mors hjem i en årrække. Jeg hører tonerne af Efteråret fra Vivaldis De fire årstider spille videre bag den lukkede dør. Jeg har endnu engang sagt farvel til hende og takket hende for vores fælles minder og liv sammen. Jeg har hvisket til hende, at det er i orden med mig, at hun giver slip på det jordiske liv og rejser videre. Til noget nyt. Forhåbentligt til et sted og til et liv uden demens«.

Henriette beskriver i bogen, hvordan måneder og år med demenssygdommen tæt inde på livet går – hvordan magtesløsheden tynger, og relationen mellem mor og datter skifter karakter. For hvem passer på hvem? Hvordan accepterer man, at ens livsglade aktive mor skifter temperament og personlighed? At hun forsvinder bid for bid? Og hvad gør man, når de forbudte tanker melder sig, og man pludselig ønsker sin egen mor død?
Det er en personlig fortælling om at leve som pårørende til en dement. Det er ikke en drejebog med op­skrifter på den hurtige, den nemme eller den rigtige måde at være pårørende på. Det er en ærlig og åbenhjertig skildring af et demensforløb og mange af de situationer og udfordringer, som pårørende til demente står ansigt til ansigt med undervejs.