Når livet bliver sat på pause

2018 blev et år, der ændrede alt, et år, jeg aldrig glemmer. Efter lang tids sygdom og en længere indlæggelse fik jeg diagnosen Wegeners granulomatose, som er en sjælden kronisk sygdom. I bogen fortæller jeg hudløst ærligt om hele mit forløb. Hvor svært det var at være indlagt, hvor alt var uvist, og hvor jeg efterfølgende var igennem et længere behandlingsforløb, som resulterede i, at et helt år blev sat på pause, hvor sygdommen fyldte alt. Jeg fortæller åbent om mine tanker og følelser igennem godt og ondt, men også hvor svær tiden har været efterfølgende. At skulle acceptere at man pludselig har en kronisk sygdom som 21-årig. Indse, at man aldrig bliver rask, og alle spekulationerne omkring fremtiden, uddannelsen, og hvad andre tænker om en, har resulteret i sygdomsangst, som også pludselig skulle håndteres.
Uddrag af bogen ”Vi tror, vi har fundet frem til, hvad du fejler. Du har fået en sjælden kronisk sygdom, som er en autoimmun sygdom.” Denne besked fik jeg den 20. april 2018. Jeg er 21 år, sygeplejerskestuderende og bor sammen med min kæreste Mathias. Hvordan håndterer man sådan en besked, når man sidder alene i en sygehusseng på en tosengsstue, men er placeret som tredjemand pga. overbelægning? Det simple svar er, at det kan man ikke selv håndtere. Tårerne væltede frem, og lægen sagde, at der ville komme en anden læge enten senere på dagen eller i morgen og snakke om diagnosen sammen med mine pårørende. Hun havde ikke tid til at vente på, at min familie kom, før hun gav mig diagnosen, selvom de var på vej.          
 Om forfatteren Nicoline Kjeldgård Petersen (f. 1996) er vokset op i Nordjylland i Hirtshals. Bor i dag i Hjørring med sin kæreste og er ved at læse til sygeplejerske og er færdiguddannet juni 2020.