Når en dør lukkes, åbner sig en port

At dele Parkinson med andre, vil for almenfolk forandre syn og viden om det samme,  (det ka’ mange men’sker ramme). Tænk at være med til dette: Lidt courage i folk at sætte! at få andre til at fatte, man kan både le og pjatte, leve livet, bare langsomt, ikke kedeligt og tomt! Rim om andre ting  tillige – jeg har mange ting at sige!    
Uddrag af bogen Mit liv deles op i timer og dage, og nogle af dem kan være en plage: Det er ikke nemt at bo med en kvinde,  der i kamp med Parkinson prøver at vinde; Tag ikke mit liv, lad mig bare prøve, jeg behøver til stadighed at øve! Paddington tager jo del, når han vil, jeg kan ikke bare lade stå til, hvis han vil ha’ gang i potter og pander, så ved ingen af os, hvor vi lander.        

"Glæder mig til at læse den, og humor er guld værd, når det bliver brugt rigtigt!"   
**** 
"Det er godt sat op, fine tilpassede rim, og det giver et godt billede af sygdommen ... synes også, humoren gør digtet bedre, ikke fordi det er “sjovt” med Parkinson, jeg synes bare, budskabet står mere klart."    
*** 
"Du skriver simpelthen, så det går lige i hjertet, lige i skabet, så er det sagt. Jeg kan genkende det så meget ved mig selv, på en måde som er både empatisk og sensitiv, uden at være sensibel og tudefjæsagtig, der er ikke noget violinspil over det!" Kirstine Vontillius
Om forfatteren Jeg er Farmor. Født på Nørrebro i 1947, dengang man kunne købe Pinnochio- kugler til én øre stykket. Jeg er pensionist med Parkinson, (hos os kaldet Paddington). Tidligere børnehaveklasseleder fra dengang, børnene ikke var nuller. Et skønt job, nu erstattet af korsang, have, leg med ord, nærvær med venner og familie.