Musik på hjernen

Vi har altid haft musik, men hvorfor har vi musik? Det ældste kendte musikinstrument er omkring 40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetisk funktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiser for at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget, der gavner artens overlevelse, udløses der et stof i hjernen, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme på eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget – hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle – i større eller mindre grad – har musik på hjernen.

Undervejs i lydbogen understøttes Peter Vuusts pointer ved hjælp af korte musikeksempler. Musikeren Søren Launbjerg har indlæst lydbogen, og flere af musikeksemplerne synges og spilles også af ham.