Monogrammordene

Vi er i London. Året er 1929 – i starten af Poirots karriere som privatdetektiv. Under en frokost bliver Poirot forstyrret af en ung dame, som fortæller, at hun vil blive myrdet. Hun er bange, men beder ham alligevel indtrængende om ikke at afsløre morderen, eftersom hun har fortjent sin død, og drabet er retfærdigt.
Den dødsensangste unge kvindes forsvinden sætter alligevel Poirot i gang med jagten på en seriemorder, som efterlader en guldmanchetknap med initialerne PIJ i munden på sine ofre.

”Nej. Åh, jeg har sagt for meget! Hvor er jeg dog dum! Jeg fortalte Dem det kun fordi De ser så venlig ud, og jeg troede De ikke kunne gøre noget. Hvis De ikke havde sagt at De var pensioneret og fra et andet land, ville jeg ikke have sagt et ord! Lov mig det her: Hvis jeg bliver fundet død, skal De sige til Deres ven, politimanden, at han ikke må lede efter min morder.”
Hun klemte øjnene i og foldede hænderne. ”Åh, lad ikke nogen åbne deres munde! Denne forbrydelse må aldrig blive opklaret. Lov mig at De vil sige det til Deres ven, politimanden, og få ham til at være enig? Hvis De er interesseret i retfærdighed, så gør som jeg beder Dem om.”

Sophie Hannah (født 1971 i Manchester) er en gudsbenådet forfatter. Hun har skrevet lyrik, noveller, børnebøger, romaner og krimier og er blevet oversat til 20 sprog. To af hendes krimier er blevet filmatiseret.
Agatha Christies arvinger har specifikt valgt Sophie Hannah til at føre Poirots arv videre og hædre et elsket forfatterskab, der snart kan fejre 125 års jubilæum.