I alle Sherwood Andersons bøger er hovedtemaet de menneskelige drifter og det civiliserede menneskes længsel efter at genfinde en sand forståelse med naturen. I denne roman skildrer Anderson sin opfattelse af de sortes kontakt til det naturlige, uhæmmede liv, som står i stærk kontrast til, hvad han betragter som sine hvide ”artsfællers” degeneration. Anderson gør sig her til en stærk talsmand for menneskets stræben efter en ren og ægte frigørelse fra al hæmmende samfundskonvention og puritanisme. En mesterlig roman, som om noget formidler forfatterens syn på det amerikanske samfund i hans samtid. Romanen er inspireret af Andersons eget ophold i New Orleans i 1920’erne.
Sherwood Anderson (1876-1941), amerikansk forfatter. Indvarslede og blev en af de største inspiratorer til de forfattere, der blev kaldt ”The Lost Generation”: William Faulkner, F. Scott Fitzgerald, Ernest Hemingway, T.S. Eliot, John Steinbeck og John Dos Passos. Skrev romaner, noveller og endda en lyriksamling – og blev kendt for sin subjektive stil og værker med selvbiografisk indhold. Hans bøger blev solgt i pæne oplag, men Mørk latter (1925) var den eneste bog, han selv skulle opleve blive en bestseller. Anderson voksede op i en fattig arbejderfamilie i Ohio, gik ud af skolen som 14-årig og ernærede sig af løse jobs. I 1900 vendte han tilbage til skolebænken, fik herefter arbejde som tekstforfatter i Chicago. Blev gift med en velhavende kvinde, stiftede familie og indledte en karriere som fabriksejer. Fik i 1912 et mentalt sammenbrud, der for altid skulle ændre hans liv. Han forsvandt sporløst og var forsvundet i fire dage, før man fandt ham i en kornmark. Da han kom sig, forlod han sin familie for at leve som forfatter. Han udgav sin første roman i 1916 og blev hurtigt en anerkendt og respekteret forfatter.
