Tom og Maggie Tullivers fader driver en vandmølle ved floden Floss, og fører ustandselig processer mod lodsejere højere oppe af floden, som "tager hans vand". Hans sidste proces driver ham ud i en omfattende gæld, og da han taber den, er han ude af stand til at betale sine lån tilbage. En lokal prokurator Wakem opkøber gældsposterne og overtager møllen, men tilbyder Tulliver ansættelse som bestyrer. Tulliver tager mod tilbuddet, men opfatter i det hele Wakem som hans og hans families værste fjende, et i og for sig ganske urimeligt had, som han på sit dødsleje giver i arv til børnene.
Bogens egentlige hovedperson er Maggie Tulliver, som gennem de 10-15 år, historien dækker, vokser fra en sær, selvstændig og krælighedssøgende pige til en sær, selvstændig og kærlighedssøgende ung kvinde, som i modsætning til resten af familien lider af en udpræget retfærdighedssans, og som holder af bøger, intelligent samtale og musik, men ved familiens fald tvinger sig selv ind i en slags religiøs afholdenhed.
Men bogen rummer udover Maggie Tulliver et stort og rigt persongalleri, ikke mindst Maggies og Toms tre selvretfærdige og rethaveriske Dodson-tanter, hvis harme på familiens vegne flere gange rammer deres søster, Elisabeth Tulliver og hendes efter deres mening tåbelige familie, der ikke er Dodson-arven værdig. Eliots beskrivelse af tanterne er selv i dag af en kaliber, der både giver et umådelig morsomt billede af disse småstadsfruer, men samtidig er så livagtig, at læseren godt kan forledes til at ønske at kunne få fat i kraven på dem for at fortælle dem, hvor urimeligt de egentlig fører sig frem.
Denne udgave er baseret på den uforkortede danske førsteudgave fra 1877.
