Miljøproblematikker indebærer i stigende grad etiske og æstetiske forhold, omkring hvilke det moderne samfund ikke har udviklet ekspertkulturer. Derfor kan den etiske og æstetiske dimension kun bringes ind i miljøpolitikken gennem borgernes aktive stillingtagen til de konkrete forhold.
Alligevel argumenterer bogen for, at en moderne rationalitet er mulig på et refleksivt grundlag indenfor miljøpolitikken. Den kan realiseres hvis refleksiviteten ikke blot er systematisk eller med livsverdenen som baggrund, men opfattes som et kommunikativt møde mellem begge disse former. Heri følger forfatteren Habermas tredeling af rationaliteten som kognitiv-instrumentel, moralsk-praktisk og æsterisk-ekspressiv. Miljøpolitikkens opgave er at aktivere dem alle.
Borgerdeltagelse er derfor ifølge Modernitet og miljøpolitik ikke blot et demokratisk spørgsmål, men også en nødvendighed for at modvirke instrumentelle handle former på miljøområdet.
