Mit liv

»Vi holder bag et skur og går videre til fods. Jeg skal følges med Alex. Det er jeg glad for. Ham kan jeg godt lide. Han har sprængstoffet. De andre lægger deres sprængstof lidt længere henne af banelinjen. Vi er lige blevet færdige og har fået tændt lunten, da vi hører en bildør smække og nogle høje kommandoråb på tysk. ´Giv mig revolveren´, råber Alex, ´Og løb den vej, ikke hen til bilen´. Men jeg løber lige i armene på en tysker. Han er vist lige så bange, som jeg«.