Missionen midt iblandt os

Missionen til, i og fra Danmark analyseres i syv perioder: Danernes første møder med kristendommen fandt allerede sted i de første århundreder e.Kr. gennem krig, handel og migration. I perioden 500-1000 blev Danmark kristnet, bl.a. som følge af udsendelse af missionærer som fx Ansgar. I de følgende århundreder blev Danmark som kristenhedssamfund en del af det kristne Europa, hvorfra der bl.a. blev sendt munke og nonner til Danmark.
Reformatorerne opfattede reformationen som en genkristning af samfundet, men dette syn førte ikke til nogen mission uden for landets grænser. Da pietismen omkring år 1700 slog igennem, førte vækkelsen i Danmark også en mission med sig i de kolonier, som Danmark havde etableret.
Perioden 1800-1960 var præget af vækkelsesbevægelser som grundtvigianismen og Indre Mission og en omfattende dansk deltagelse i den moderne missionsbevægelse, der gjorde kristendommen til en global religion.
I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev selvstændige. Samtidig blev det danske samfund mere og mere sekulariseret og efterhånden også mere multireligiøst som følge af indvandringen, og mission i Danmark fik dermed en ny betydning.
I bogen reflekteres der over, hvordan mission er blevet forstået og praktiseret i en dansk sammenhæng i disse forskellige perioder ud fra nogle grundspørgsmål. Hvem tog initiativ til missionen? Hvor og hvordan blev missionen organiseret? Hvilke praksis- og kommunikationsformer blev anvendt i missionen? Hvilket missions­syn lå bag missionsarbejdet? Hvilke missionsmodeller kan der identificeres på tværs af de historiske perioder?