Mirzas lys

Nu sidder jeg her
med min lille datter,
som var så urolig,
da hun lå inde i min mave.
Hun rynker hele sit lille ansigt
og ser på mig.
Og sutter og bøvser og prutter
og gør bleerne våde og tunge.
Og hun har gylpet
på Ahmeds rene skjorte,
så jeg kom til at grine.
Han syntes ikke,
det var sjovt,
det kunne jeg godt se.
Så jeg prøvede
at holde op med at le,
men det gjorde det bare værre.
Men det gør så ondt,
når hun skal ammes.
Hvorfor?
Ingen har sagt,
at mit bryst
ville blive et åbent sår!