Min sultne hjerne

Vi lever i et samfund, hvor mad ikke bare er lettilgængeligt, men hvor vi konstant bombarderes af madreklamer. Vi skal hele tiden forholde os til, hvad vi skal spise, hvor meget og hvornår.
Mange af os går på slankekure, der forsøger at minimere vores kalorieindtag, men det er en forsimplet måde at se vægttab på. Regnestykket tager nemlig ikke hensyn til alt det, der kan forhindre os i at holde kalorieindtaget nede på sigt, og det tager helt bestemt ikke hensyn til alt det, der sker i hjernen.
Kalorierig mad har nemlig evnen til at skabe forandringer i hjernen, så vi får sværere ved at tabe os. Vi får bl.a. mere lyst til mad og bliver mere sultne.
Hjerneforandringerne gør, at det ikke bare er at tabe sig, og at det hverken omhandler dårlig rygrad, dovenskab, eller hvad vi ellers kan finde på at fortælle os selv, når slankekurene fejler. Ændringerne gør nemlig deres bedste for at få os til at opsøge de søde sager og fede retter, også selvom vi igen og igen forsøger at piske os selv til noget andet.
Anna Line Søgaard er uddannet psykolog, og bogen er hendes store passionsprojekt.