Min Ina, min ven

I dag er det blevet rigtig forår. Lærer Jensen snakkede om at sommerfuglene kom ud af pupperne, og at vi også en dag kom ud af puberteten. Han sagde det, som om han syntes, at det lød smart. Jeg kiggede på de andre, og jeg tror nok, at de også syntes, at det var lidt åndssvagt.



I det hele taget kan lærer Jensen godt lide at snakke om det der med piger og sådan noget, og så synes vi, at han er skør, og vi bliver flove og tør ikke se op. Undtagen Erling. Når det bliver frikvarter, snakker han ligesom lærer Jensen, men så griner vi i stedet for at blive generte.



Det er underligt med Erling, han er fregnet og sjusket og vistnok ikke særlig stærk, men ham driller de ikke, tværtimod. Han forsøger tit at overgå Sven i at være efter mig. Den eneste, der holder med mig, er Åge, men ham driller de ikke. Og så er der Ina. Hun er helt anderledes end alle de andre piger. Hende bliver jeg ikke flov over at se lige ind i øjnene.