Mig og min olding

“Léo er blevet gammel. Gamle mennesker glemmer, får ting galt i halsen, skal have ting gentaget, ser dårligt, falder, vil ikke have mere, vil have mere endnu, sover ikke om natten, sover for meget om dagen, krummer […] fiser uden at vide det, svarer på spørgsmål som ingen har stillet, spørger uden at afvente svar, taber og spilder, har ondt, ler mindre og mindre, går i vejen, dødkeder sig, vil gerne dø og kan ikke …”
Han er midaldrende, ungkarl og er gået på tidlig pension. Det ligger bestemt ikke i kortene at han skal adoptere Léo på nioghalvfems. Men Léo flytter ind med kørestol, gamle historier og indgroede vaner, og det bliver starten på et eventyr skabt af ubetydeligheder, talende tavshed og stor omsorg – alt sammen ledsaget af den befriende latter der holder forfaldet for døren. 
Forfatteren Pierre Gagnon (1957) er født i Arthabaska og bor i dag i Québec i Canada. Mig og min olding har haft succes i både Canada og Frankrig og er blevet dramatiseret til teater.