Mig er der heldigvis ingen der lægger mærke til

Roman om social angst for unge og unge voksne

De fleste af os bliver jo færdige med skolen på et tidspunkt. Med skolen mener jeg gymnasiet. Man tror aldrig man bliver færdig, men det gør man.

Når man er færdig med skolen, lærer man mange ting (man lærer desværre ikke så meget mens man går der. Men men). Det er først efter skolen at bolden begynder at trille. Livets bold, altså.

Studielånet er løbet ud. Kæresten Tore har fået mere end nok. Forældrene er de eneste som stadig tror, at normalitet er en standard, hun kan leve op til. Der er konflikt på alle hylder for jeg-personen i Liv Marit Webergs debutroman. Med sort humor og nådesløs selvudlevering kommer vi ind under huden på en ung pige med social angst, som uden held prøver at leve livet sådan som det bliver forventet af hende.

Liv Marit Weberg (f. 1988) bor i Oslo. Hun har gået på forfatterskolen ved Norsk Barneboksinstitutt og er i gang med en master i nordisk litteratur ved Universitetet i Oslo.

Lektørudtalelse:

Kort om bogen:
Et hudløst selvportræt af bogens unge jeg-fortæller, som har svært ved at finde den plads i livet, som alle forventer af hende. En tankevækkende bog både for unge fra 15 år og voksne.

Beskrivelse:
Vi følger den kvindelige hovedperson i lidt over et år i Oslo, hvortil hun er flyttet for at studere. Men hun kommer aldrig igang med noget som helst og gør faktisk alt for undgå at deltage i livet. Kæresten går det ikke med, ingen venner, intet socialt liv og dårlig kontakt med forældrene. Da pengene også stopper, er hun nødt til at finde et job, men her er hun også en katastrofe. Først da hun møder en lidt kikset fyr, løses der lidt op for hende og noget tyder på, at de måske finder en fremtid sammen i Nordnorge. Forfatteren er debutant.

Vurdering:
Det er en speciel og næsten grotesk bog om en kvinde, som lider af social angst, men den er båret af sort og knastør humor, som gør den ret underholdende og hurtigt læst. Hovedpersonen er en underlig starut og bliver af forfatteren holdt ud i strakt arm, som om hun iagttager sig selv. Man forstår hende ikke helt, og der er visse løse og hurtige ender i bogen, men den er veloplagt skrevet og ganske interessant læsning. Fotoforsiden signalerer trist ungdomsroman, men jeg synes faktisk bogen har mere at sige yngre voksne.

Andre bøger om samme emne/genre:
Vi er ude i en pudsig blanding af Dette burde skrives i nutid , Kvinden flytter indog noget Sult.

Til bibliotekaren:
En læseværdig bog.