Midtitalien for livsnydere

På strækket mellem Lucca og Rom findes det ægte, gamle Italien. Det er så overraskende originalt, at mange tror, at det ikke eksisterer. Men man behøver såmænd blot køre en times tid ud af de gamle byporte mod nord, øst eller syd, før man står i en helt anden verden.

Anders Grøndahl styrer frækt på tværs af de gængse hovedfærdelsårer for turisterne, opfordrer sine læsere til at stige ud af bilen, sætte sig ned foran et udvalgt landskab og bare sidde der og iagttage en times tid eller to og glemme alt om de store seværdigheder.

— Den ædle kunst at blæse på tid og pligt og bare være til, som han siger. — Ja, man kunne stramme den og kalde det for den ædle kunst at spilde tiden. Først da lærer man Italien at kende.

Det er regionerne Umbrien, Lazio, Abruzzo, Marche og Toscana, der her er i fokus. Igennem alléer af pinjetræer og cypresser, via smalle bjergveje og åbne landeveje omgivet af olivenlunde, maki og Chianti Classicos vinmarker kommer vi frem til befæstede byer som Orvieto, Spoleto, Norcia, Siena, Montalcino, Pienza, Montepulciano, Monteriggioni og Lucca.

Middelhavet ligger blot en time eller to borte og byder på gammeldags kystbyer som Santa Marinella med en stemning af 1960’erne. Her er det middelhavsklimaet, der regerer. Strandene er skønne, og trattoriaerne serverer fisk og skaldyr på borde, der står tæt på de rullende bølger.