Middelalderens danske cistercienserklostre

I sommeren 1144 vandrede 22 mænd, 12 munke og 9 lægbrødre under ledelse af abbed Robert fra Citeaux-klostret i Bourgogne til Danmark for at grundlægge landets første cistercienserkloster i Skåne. De var alle franske og må have medbragt de nødvendige 11 håndskrevne bøger på latin, der skulle til for, at deres konvent kunne fungere. Det blev begyndelsen på en 400 år lang periode, hvor ordenen satte sit præg på klosterlivet i Danmark, hvor der blev opført 11 munkeklostre på landet og to nonneklostre i byer. Herreklos-trene på landet udviklede sig til meget store landbrug med fremsynet brug af ny teknik og dyrkningsmetoder. Munkenes viden om hydrologi satte dem i stand til at drive vandmøller, og i teglbrændingens kunst viste de stor kunstnerisk sans. Ved reformationen i 1536 oplevede de, at alt deres møjsommeligt samlede gods blev overtaget af Christian 3.
Uddrag af bogen: I 1172 kunne munkene fra Vitskøl endelig afslutte deres odyssé. Stadig under abbed Briennes ledelse nåede de frem til det sted, de fandt velegnet til deres nye kloster. Det var Øm ikke mere end ca. 12 km fra Kalvø beliggende på tangen mellem den meget store Mossø mod syd og den noget mindre Gudensø mod nord. Her var afstanden mellem søerne kun ca. 1 km. Stedet har tiltalt munkene, for de gav det navnet Cara Insula, den kære ø, muligvis en latinsk oversættelse af Øm i betydningen kær, eventuelt også blid og mild. Stedet tiltalte dem, fordi det var omgivet af vand, mose og skov. Dengang var stedet ret isoleret i landskabet.
Om forfatteren: Leif Aalund Jensen. Født 1938 i Kolding. Efter realeksamen og en handelsuddannelse i et engrosfirma arbejdede han godt 40 år og var bl.a. et år på udveksling i New York. De sidste 25 år var han ansat i staten, hvor han i 20 år var leder. Derefter studerede han historie ved Københavns Universitet og afsluttede som cand.mag. i 2002.