Metodefetichismen på retur i dansk pædagogik?

Igennem de seneste årtier er mange forskellige undervisningskoncepter
fra de angelsaksiske kontinenter blevet præsenteret og implementeret
i dansk skolesammenhæng fra vuggestuerne til gymnasiesektoren.
En særlig forherligelse af disse metodekoncepter har en underliggende
tendens til at smide omtanken overbords til fordel for en mekanisk brug
af regler og metoder fremstillet som opskrifter på den gode undervisning.
Nogle af koncepterne fremstår ligefrem som opskrifter, der lover,
at man ved brugen heraf helt sikkert producerer det rette udbytte. En
noget forsimplet forestilling af mennesket som lærende samt lærerens
muligheder og funktion. Der er dog nye vinde på vej i form af dyrkelen
af de professionelle læringsfællesskaber, som man er begyndt at lade
blomstre på uddannelsesinstitutioner og interessere sig for forskningsmæssigt.
Sådanne læringsfællesskaber har potentiale til netop ikke at
indskrænke pædagogik til en metode, men i stedet dyrke den fælles
dialog og omtanke om netop undervisningens væsen og dermed sikre
et solidt fundament for den professionelles dømmekraft.