Mesalliance

Forløbet i Mesalliance, 1833, afdækker en svaghed ved den borgerlige dannelse. For problemet var, at det, Thomasine Gyllembourg her kalder »smaa Vaner og antagne Former«, kunne iføres som en »Kjole« – uden at gå i forbindelse med krop og sjæl. Hvordan skulle så en ung borgerpige kunne se forskel på en sand og en falsk bejler, hvordan skulle hun og hendes medsøstre kunne udpege »Grændseskjellet mellem den saakaldte fornemme Verden og den simple eller borgerlige«? I denne som i andre tekster ligger svaret i ét ord: opdragelse. Igen og igen viser Thomasine Gyllembourg, hvad en ufuldkommen, overfladisk opdragelse fører med sig af fordærv, og hun kritiserer især adelens laden stå til i spørgsmålet om børnenes fremtid.
(Nordiske Kvindelitteraturhistorie)