Mennesket er en stor fasan i verden

"Vidunderlig bog: Lille, gnistrende og hård som diamant." Olga Ravn, Femina 6 stjerner 
Herta Müllers fik i 2009 Nobelprisen i litteratur. I romanen Mennesket er en stor fasan i verden (1986) møder vi persondyrkelsen af diktatoren, indoktrineringen af børnene og det gennem korrupte statsapparat. Romanen kredser om det at opnå udrejsepas og skildrer en sump af menneskelig afstumpethed og gemenhed. De hjemvendte – mændene fra Hitlers krig, kvinderne fra Stalins arbejdslejre – sviner hinanden til med beskyldninger om hor begået for brød og overlevelse og drysser, med menneskets udsøgte sans for at pine og nedgøre andre, salt i blødende sår. Det er nærmest reglen at myndighedspersoner afpresser dem der ønsker udrejse og derved viser utaknemmelighed mod landsfaderen. Magteliten tager sig langvarigt betalt i fødevarer, i mel og kød, men den endelige pris for at få et pas er uslagtet kød. Familiernes unge kvinder må lægge sig på offerbænken. Disse voldtægter kaldtes “audiens”. 
"Virkelighedens barbari." Berlingske Tidende 6 stjerner
Herta Müller, f. 1953, rumænsk-tysk forfatter, debuterede i 1982 med Lavninger, hvor hun beskriver sin opvækst i en landsby tilhørende det tysksprogede mindretal. Fik i 2009 Nobelprisen i litteratur for "med fortættet poesi og åbenhjertig prosa at skildre de fordrevnes landskab". Herta Müllers prosa er ordknap og taler gerne i gådefulde, suggestive billeder om det der ligger hinsides sproget og kun delvis afgiver sine hemmeligheder.