Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at forfatteren, dramatikeren og sangskriveren Claus Beck-Nielsen, der gik bort i 2001, var enestående i det danske kunstliv. Claus Beck-Nielsen var en grænseoverskridende og radikal kunstner, der markerede sig stærkt i mange medier og gennem markante kunstneriske aktioner i sit forsøg på at undersøge en flydende, moderne identitet. Siden 2001 har organisationen Das Beckwerk videreført den kunstneriske arv gennem talrige, overvejende politisk ladede aktiviteter som det nomadiske demokrati-projekt, der bragte Das Beckwerk til både Afghanistan, Irak og Iran. Das Beckwerk udsendte i 2006 ligeledes albummet The European Dream Scream, med Claus Beck-Nielsen Memorial - et band, der viderefører den musikalske arv efter Claus Beck-Nielsen. I front for Claus Beck-Nielsen Memorial står Some Body - en anonymiseret krop, der fremfører sangene og glider uden om den typiske fokus på forsangerens personlighed. Claus Beck-Nielsen Memorial er nu klar med deres andet album, Freedom on the March.
Der er tale om et storslået værk, hvor medrivende og stærkt melodisk sangskrivning går hånd i hånd med tekster, som på skarpt sorthumoristisk, smertefuld og grum vis hudfletter en moderne identitet i spændingsfeltet mellem det meget private og det storpolitiske, mellem den hviskende, intime bekendelse og det imperiale magtsprogs torden. Freedom on the March finder sit udtryk i en sammenspillet band-feeling og et amerikansk udtryk.
Freedom on the March stiller via sin titel og sine sange det meget aktuelle spørgsmål: Kan vi kæmpe os til frihed gennem magtudøvelse - hvad enten det gælder hjemme eller ude i verden? Flere sange som titelnummeret, "Mullahocracy", "Hezbollah Wiped!" og "Freedom Hymn of the 21st Century" henviser eksplicit til den påståede Clash of Civilisations mellem en vestlig og en arabisk/mellemøstlig kultur, og sangene berører ømme punkter - også for Danmark - som invasionerne i Afghanistan og Irak. Pladen rummer dog også eksistentielle sange, der på utraditionel vis behandler kærlighed, had og angst som "This Hate", "Stay With Me" og "Wondering I´m not Dead Yet". På førstesinglen, "My Iranian Girl", flettes en kærlighedssang sammen med det politiske spor.
"I´m not Robert Zimmerman" hedder det selvironisk i undertitlen på "Fields of Arizona". Og nej, Some Body er ikke Robert Zimmerman/Bob Dylan, men faktisk præsenterer Claus Beck-Nielsen Memorial på Freedom on the March en række sange, der tåler sammenligning med Dylans evne til på flertydig vis at indkredse det personlige og det politiske i sange, hvor traditionsbevidsthed møder en ekspressiv og visionær sproglig performance.
ANMELDERNE SKREV
»Stærkt politisk album med tidløs originalitet.«
- GAFFA.
»Musikalsk og tekstmæssigt holder det hele vejen og noget til ... Det er intelligent underholdning på et højt plan hvor det personlige og det politiske går hånd i hånd.«
- Mikael Strandbech, Arbejderen.
