Mem og Zin

Der har været perioder, hvor interessen for andre landes folkelige litteratur og digtning har været større end i vor tids politiske og kulturelle atmosfære. I slutningen af 1800-tallet skabte man store videnskabelige indsigter gennem at sammenligne på tværs af landene, og i 1960’erne og 1970’erne udkom der jævnligt både enkeltbind og serier, der viste en åben interesse for fremmede kulturers litteratur. Det er derfor med stolthed at Det Poetiske Bureaus Forlag har udgivet dette fyldige udvalg af historier med rødder i den mundtlige kurdiske fortælletradition.

Bogen er genfortalt, redigeret og kommenteret af den herboende kurdiske translatør, Orhan Dogru, hvis familie stammer fra den midtanatolske landsby, Kusca, hvor adskillige af bogens fortællinger stammer fra.

Bogen indledes med en forkortet genfortælling af den klassiske kurdiske ”renæssance”-forfatter Ehmede Xanis versroman om det ulykkelige elskerpar, Mem og Zin, en allegori over det kurdiske folks splittelse. Derefter følger de to anonyme folkesagn om Meme Alan og Siyabend og Xece samt fire eventyr som forfatteren selv har fået fortalt i sin barndom og som aldrig tidligere har været nedfældet skriftligt som litterært værk hverken på kurdisk eller noget andet sprog.

Anden del af bogen, med undertitlen ”Den mundtlige fortælletradition set i kulturhistorisk lys”, giver en uddybning af fortællingernes baggrund. Her får vi bl.a. mere at vide om kurdisk sprog og historie, om ”dengbej”-traditionen med omrejsende barder og folkesangere, samt om forfatterens egen barndom og oplevelser med de eventyr han fik fortalt.