Mellemkødet

Christian er næsten lige gået hen og blevet 21 år og burde derfor, som de fleste andre unge, være godt på vej ud i det pulserende voksenliv. Med venner og kærester, studier og uddannelse.
Men så alligevel ikke. For Christian har altid måttet tilpasse sig og er derfor aldrig blevet hørt, kun overhørt. Aldrig blevet set, kun overset. Aldrig blevet forstået, kun misforstået. Og altid som værende den gode dreng, den gode søn. Så god, at han næsten ikke ved, hvem han i virkeligheden selv er.
For prisen som den veltilpassede, som den konforme, men i virkeligheden præfabrikerede moderne unge individualist, har været et liv på bekostning. På bekostning af sig selv.

Da moderen dør, giver denne hændelse imidlertid Christian mulighed for måske at kunne starte forfra. Hjulpet godt på vej af bedemandens datter Sofie, der lige som Christian selv, står overfor at skulle vælge retning i sit liv.

Eftersom Christian har lovet at sprede sin moders aske ud over det område i Jylland, hvor hun er født, får han derfor selskab af Sofie på turen. Og i samme takt som Christian nærmer sig stedet, hvor asken skal spredes, kommer han også nærmere den konsekvens og de følger, der opstår som resultat af de valg, han måske, måske ikke har været nødt til at træffe undervejs.