Mellem individ og samfund

ud fra et alment pædagogisk perspektiv vil denne artikel pege på, at
skoler og ungdomsuddannelser først og fremmest er pædagogiske institutioner.
Når det drejer sig om at indføre den opvoksende generation
i et liv som menneske og borger i et moderne samfunds mange
forskellige fællesskaber, så er skole og ungdomsuddannelser ikke til for
enten at bekræfte individets eller samfundets interesser. De er først
og fremmest steder for pædagogisk praksis og står derfor ikke enten i
individets eller i samfundets tjeneste, men i dannelsens tjeneste. Ud fra
en sådan betragtning præsenterer denne artikel nogle grundlæggende
pædagogiske principper og synspunkter som mulige bidrag til en pædagogisk
forståelse af spørgsmålet om, hvem skole og uddannelse egentlig
er til for. Hensigten med artiklen er således ikke at præsentere noget
nyt om hverken individet eller samfundet, men at gøre opmærksom på
nogle af de grundlæggende pædagogiske spørgsmål og sammenhænge,
der bliver synlige, når man primært ser på skole og uddannelse ud fra et
pædagogisk perspektiv, og som i den aktuelle offentlige debat om skole
og uddannelse ofte overses til fordel for fx politiske, økonomiske eller
sociologiske spørgsmål og sammenhænge.