Kan man i dagens Danmark skrive en russisk roman? Altså en rigtig russisk roman, som dem vi kender fra Turgenjev, Dostojevskij og Tolstoj? Henrik S. Holck gør forsøget i sin nye bog Materialismen.
Romanen har den (i egen selvforståelse) berømte krydsordsløser Aleksander Filippowitch i centrum. Han vil gerne frem i verden, og da han nu har forsøgt sig med at indsende løsningen på krydsord til avisen og endda vundet, går han skridtet videre og besvarer en kontaktannonce.
Vores helt kommer herefter i forbindelse med en rig og fornem kvinde, der introducerer ham i de bedre kredse. Efterhånden aner han dog uråd og begynder at undre sig over, om hun nu er kommet ærligt til sine penge og sin position.
Materialismen er skrevet som en klassisk russisk fortælling med store følelser, der bruser gennem personerne og river dem med sig. De store dramaer, de store sejre og de dybe, personlige og skamfulde nederlag. Den ligger tydeligt i tråd med det tema i den russiske 1800-talsroman, der beskriver et enkelt menneskes forsøg på at skabe sig et meningsfuldt liv.
