Martin Krylovs dagbog er en lejesoldat og pelsjægers øjenvidneberetning om en farefuld færd, begyndende med tilstedeværelsen ved den svenske kong Karl XIIs død i Norge i 1718 under den Store Nordiske Krig, efterfulgt af årene som deltager i Vitus Bering-ekspeditionerne øst for Sibirien og frem til tiden omkring 1741, hvor kejserinde Elisabeth af Rusland afsætter den unge tsar Ivan VI og overtager tronen ved en paladsrevolution.
Dagbogsfragmentet beskriver Martin Krylovs møde med fremmedartede kulturer og historiske personligheder fra første halvdel af det 18. århundrede, og de fleste officerer, lærde folk og standspersoner, nævnt i dagbogen, har vist sig verificerbare.
Dagbogen består af tidsmæssigt spredte indføringer i perioden fra 1718 til 1743 og dækker to begivenhedsrige faser af Martin Krylovs liv: Først som lejesoldat i den svenske hær i den Store Nordiske Krig og krigsfange i Sibirien, og dernæst Krylovs forbliven i Sibirien efter løsladelse fra krigsfangenskab og tvungen deltagelse i Vitus Berings Kamtjatka-ekspedition, og i Martin Spangbergs udforskning af Kurilerne og de japanske kyster.
Dagbogen følger Krylov gennem et strabadserende liv fra ung lejesoldat til fuldvoksen pelsjæger og giver indblik i hans refleksioner over oplysningstidens idealer om fornuft og frihed for den enkelte, og pietisternes tro på et fromt liv i næstekærlighed, stillet overfor den russiske statsmagts behandling af den sibiriske befolkning, fra Sibiriens hovedstad, Tobolsk i vest, til det oprindelige folk ved Lenaflodens bredder, de etniske jakuter i øst, og deres form for shamanisme og tro på ånder og naturens kraft.
Beretningen spænder over 25 år, hvor Martin Krylov deltager i vigtige kulturhistoriske begivenheder på sin lange rejse til russisk Fjernøsten, før han omsider beslutter sig for at vende hjem til fædrelandet Danmark efter at have levet i Rusland under seks af tsarvældets herskere fra Peter den Store til tsarina Elisabeth.
