Manden der ville lære kunsten at sprælle

Michael er et skvat. Han er for blød, for forstående og magter hverken at få kæresten Anette med i seng eller slå nogle af parrets lyn-avlende kaniner ihjel. Faktisk kan kaninerne alt det, som Michael ikke kan. De kan knalde og det med et tempo, som gør Michael misundelig. Anette håner Michael for ikke at være mand nok. Men en dag tager fanden ved Michael, og så tager han Anette ved højlys dag på en parkeringsplads. Samme dag slår Michael også en kanin ihjel. Anette jubler over den nye mandige Michael, lige indtil det begynder at blive for meget, og handyret Michael pludselig ikke er til at styre længere.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.