Hjælp og pleje i den sociale sektor er efter dansk ret som udgangspunkt et tilbud til den enkelte. Men når hjælpen og plejen tilbydes til demente, stærkt udviklingshæmmede eller hjerneskadede borgere, opstår der ofte situationer, hvor den pågældende modsætter sig hjælp til løsningen af helt grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver, som f.eks. vask, tandbørstning og påklædning. Ligeledes opstår der ofte situationer, hvor den pågældende udsætter sig selv for en risiko, som omgivelserne finder uacceptabel, eksempelvis, når demente bevæger sig væk fra boligen uden at kunne orientere sig i trafikken og uden at kunne finde tilbage.
Bogen redegør for og analyserer den nuværende lovgivnings forsøg på at ramme en acceptabel balance mellem beskyttelsen af individets selvbestemmelsesret og sikringen af den nødvendige omsorg og pleje – også i situationer, hvor det er den pågældendes egne beslutninger, der udgør en trussel mod hans eller hendes helbred og værdighed. Det gøres gennem en lang række praktiske eksempler klart, at den nuværende lovgivning ikke altid fører til en løsning, der er acceptabel ud fra en pleje- eller omsorgsfaglig vurdering, ligesom der sættes spørgsmålstegn ved, om den nuværende regulering møder det erklærede formål om at styrke de pågældende borgeres retssikkerhed.
IndholdsoversigtForordKapitel 1. IndledningKapitel 2. ProblemstillingenKapitel 3. MetodeKapitel 4. BegrebsafklaringKapitel 5. RetssikkerhedKapitel 6. EMRK’s betydning for servicelovens magtanvendelsesbestemmelserKapitel 7. PersonkredsenKapitel 8. Dokumentation af funktionsniveauetKapitel 9. Hjemmelsovervejelser på servicelovens område i historisk belysningKapitel 10. AnstaltsanordningerKapitel 11. OmsorgspligtenKapitel 12. NødretsbetragtningerKapitel 13. Magtanvendelse i hygiejnesituationenKapitel 14. ReguleringsformenKapitel 15. Konklusion og retspolitiske overvejelserResuméAbstractLitteraturlisteLove, bekendtgørelser, vejledningerDomsregisterStikordsregister
