Ola Bauer (1943-1999) nåede at skrive ti romaner før han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav ”et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Siden er han blevet en kultforfatter. Per Petterson kalder ham Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter. Han er nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider der ikke kan sættes i bås, og hans bøger er sanselige og kompromisløse, fulde af dramaer og stærke følelser.
I Hestehovedtågen fulgte vi Tom fra han er ti år og voksede op i efterkrigstidens Oslo med sin mor, kunstmaleren Lister, og hendes to elskere, Robert og Munken. I Sortefod er Tom blevet 16 år. Efter fem år på ‘kostskolen for vanskelige børn’ kommer han i 1957 hjem til Robert og Lister. Han er Sortefod, en kriger og outsider der intet frygter. I Magenta er Tom blevet 20 år. Sammen med Eva fra konditoriet har han været verden rundt til søs. Eva er lugarpige og nyder livet på skibet, men Tom er ingen sømand og efter fire år til søs sammen går de i land og indtager Paris. Da pengene slipper op og Eva forlader ham, tager Tom arbejde på et bordel. En dag dukker hans gamle lærer Flågvitet op.
"Det er blevet en fremragende roman; på sit bedste er han lige mundrap som en Mykle og råt eksplosiv som en Céline ... Virtuos Bauer. En rus og et orgie af hensynsløs skrivekunst." - Aftenposten
"Jeg kan ikke komme på nogen norsk forfatter i dag som skriver en så potent prosa som Bauer: gnistrende energisk, dirrende rå, og drivende morsom." - VG
