Men nu så jeg himlen på en helt anden måde end dengang. Nu så jeg den ikke som et lærred, som en stor, usynlig maler tegnede op for mig hver dag og hver nat, men som en grænse mellem drømmenes verden og den virkelige. De to verdener, som jeg prøvede at samle i én tid, selvom jeg hurtigt opdagede, at det var umuligt at gøre det.
Carlo er maler, og han flyttede til Madrid fra provinsen for at finde lykken. Da han endelig slår igennem som kunstner, opdager han hurtigt, at et liv med succes er mere kompliceret end som så. Kan man både være berømt og tro mod sig selv?