Måske sjælen

En gravid kvinde sidder i en gul lænestol og drikker hindbærte. Hendes datter sætter sig ved siden af hende og lægger et puslespil. Ude i køkkenet er barnepigen ved at give den lille søn kartoffelmos. Kvinden slumrer lidt og tænker over, hvad det vil sige at sætte en ny sjæl i verden. Så banker det på døren. Hun ved hvad det er. Det er et mareridt. Og hun ved, hvem det er. Det er Gestapo.
En mand cykler gennem København for at hente sin datter i vuggestue. Han tænker på fødslen: Tjæreagtig lort løb ud af den lille mystiske skabning og størknede på hans mave og tøj. Han tænker på sin farmors død, på hvad der sker, når en sjæl forlader verden.

Om forfatteren:
Rasmus Nikolajsen (f.1977) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han debuterede i år 2000 med samlingen ”digte om lidt” og har siden udgivet enkelte prosaværker, bl.a. ”Den ulykkelige boghandler” (2012), og en række digtsamlinger, senest ”hvad skal vi med al den skønhed?” (2018) og ”Barnevognshaiku” (2020). Digtsamlingen ”Tilbage til unaturen” (2016) blev tildelt Kritikerprisen.