Lys af lys

Treenigheden er kernen i den kristne teologi. I anledning af 1700-års-jubilæet for kirkemødet i Nikæa i år 325 og den nikænske trosbekendelse er det værd at tænke over, hvad det betyder. I den tidligste teologi blev Guds Søn opfattet som en slags kosmisk mellemleder, et bindeled mellem Gud og skaberværket. Det ændrede sig med den nikænske teologi. Gud er ikke bare fjern, men tager selv affære ved at blive menneske for vores frelses skyld, som det hedder i den nikænske trosbekendelse.

I bogen introduceres de teologiske og filosofiske diskussioner, der fra det 1.-4. århundrede e.Kr. førte til den treenighedslære, der sidenhen fik status som den gængse. Undervejs relateres diskussionerne om treenigheden til spørgsmål om gudsbillede, menneskesyn, frelse og forsoningslære. Til sidst opridses kort treenighedslærens udvikling i teologien efter den nikænske trosbekendelse. Kapitlerne er ordnet historisk, og i nogen grad tematisk efter trosbekendelsens artikler. Bogen kan derfor også læses som en introduktion til ”klassisk” dogmatik.

Johannes Aakjær Steenbuch er patristiker, ph.d., cand.mag. i filosofi og har udgivet en række bøger og artikler om oldkirkelig teologi.