Litteraturens genveje

Litteraturens genveje fortæller litteraturens historie kort, fordi den skal bruges til undervisning. Den skyder genveje gennem litteraturens mange landskaber. Man ser ikke alle udsigter, men man når op på de vigtigste toppe.
At rejse i litteraturhistorien er mere end at læse om forfatternes liv og tekster. Forfatterbiografier om H.C. Andersens rejser og Karen Blixens løvejagter er spændende, men også andet har betydning; samfundsudvikling, naturvidenskabelige opdagelser, religiøse og filosofiske ideer. I litteraturens historie får vi ny viden og møder både noget genkendeligt og noget helt fremmed.
Litteraturens genveje sætter litteraturen ind i en bred historisk kontekst. Litteraturhistorien opdeles i syv perioder, som er kendetegnet ved at have hver deres ’tænkesokkel’ – nogle helt grundlæggende antagelser om virkeligheden, som sætter rammerne for, hvordan man tænker, handler og skriver i perioden.
De historier, der fortælles, er dog uundgåeligt præget af nutiden. I Litteraturens genveje giver det sig fx udslag i et nyt syn på kvindelige forfattere, Danmark som kolonimagt, naturen i det antropocæne og modernismekonstruktionen.
Når man skal lave et kort, gør man den runde klode flad og fortegner de faktiske forhold. Kortet er ikke landskabet, men gør det muligt at færdes i landskabet. Sådan fungerer Litteraturens genveje også.
Den forkorter, skærer til og gør jorden flad. Den gør det for at skabe navigation for læseren. Den fungerer som en GPS-stemme, der fortæller om landskabet, viser veje og guider gennem tæt trafik, ensretninger og udfletninger.